Da Rasmus Storgaard, der er ejer og direktør i udviklingsselskabet Sifora, købte Vandværket i 2016 var det for at skabe et moderne kulturhus og konferencested med plads til alle. Den 1.538 m2 store bygning er tegnet af arkitekten Ludvig Fenger, der som stadsarkitekt i København også stod for en række andre, markante bygninger i byen, bl. a. Københavns Hovedbrandstation, Vestre Fængsel og Øksnehallen.
I december 2019 åbnede det nyrestaurerede vandværk med konference- og selskabslokaler, møderum, kontorhotel, vinkælder restaurant og café. Rasmus Storgaard har valgt at bibeholde husets historiske ånd og charme og den smukke arkitektur fremstår stadig tydeligt. Det var dog et enkelt strukturelt problem: ”Den store, centrale sal, hvor vi afholder konferencer og større arrangementer, var skæmmet af en klodset lift, der blokerede for anvendelse af dele af den venstre side”, fortæller Rasmus Storgaard. ”Vi valgte derfor at få Botved til at komme med en løsning, som fastholdt den nemme varetransport fra kælderen, men samtidig løste det visuelle og indretningsmæssige problem.”