Guides

Fordelene ved elevator i privat etageejendom

Faktisk er der for hovedparten af vores elevatorprojekter tale om store kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster for ejerne.

Langt de fleste bygninger kan få elevator

Botved har en række forskellige løsninger, der gør det muligt at forsyne byens ældre etageejendomme med elevatorer. Det kan enten være i forbindelse med bygningens eksisterende trapper eller som udvendigt elevatortårn. Vi står for hele processen – lige fra besigtigelse og rådgivning til installation og service – og sikrer dig en fast, lav pris på den komplette løsning.

3 fordele ved elevator i opgangen

Du skaber tilgængelighed for beboere og gæster

Du kan blive boende så længe, du ønsker

Du øger værdien af din bolig

En elevator gør hjemmet tilgængeligt

Elevatoren forhindrer trappeopgangen i at tvinge gangbesværede og handicappede fra hus og hjem. I dag er kun 1 ud af 14 (ca. 7%) af danske etageejendomme udstyret med elevator. Mange må altså undvære barnevogne og ældre og bevægelseshæmmede gæster – for ikke at tale om den økonomiske gevinst, som vi afslører længere nede.

Både du og din familie og venner vil nyde godt af den øgede tilgængelighed. Ifølge flere undersøgelser har 25 % af danskere oplevet, at ældre eller gangbesværede bekendte ikke kunne besøge dem pga. trapperne. Den rette elevatorløsning værner altså om både dine egne og dine næres behov.

En skræddersyet løsning fra Botved tager højde for alt det vigtige, bl.a.:

  • Brandsikring af ejendommen
  • Adgang for barnevogne, cykler og kørestole
  • Hensyn til den eksisterende arkitektur

Værdien af din bolig øges

Ifølge Realkreditrådet øges prisen på en femtesals-lejlighed med 171.000 kr. ved adgang til en elevator. Med investering i en elevator opnår de underliggende etager faktisk en næsten lige så høj merværdi. Helt nede på førstesalen er værdistigningen på en bolig oppe på 164.000 kr..

Ejendomsmæglerne oplever også, at boligkøberne er blevet mere forvænte, og at efterspørgslen på boliger med elevator stiger. Som tommelfingerregel anslår de, at en elevator giver en gevinst på 3.000 kr. pr. kvadratmeter. Bor du i en andelsbolig, stiger andelskronen tilsvarende for samtlige lejligheder.

Flere muligheder for at installere en elevator

Elevator i bagtrappen

Elevator i hovedtrappen

Udvendig elevator

Elevator i bagtrappen

Med en elevator i køkkentrappens trapperum skaber vi niveaufri adgang fra gården til alle etager fra kælder til loft. Er der trappetrin i gården, fjernes disse også, så barnevogne og kørestole mv. får uhindret adgang til elevatoren. Elevatoren kører fra terræn til 5. sal på 15 sekunder, og adgangen til lejlighederne sker enten direkte fra elevatoren eller fra et trapperepos, der kan udbygges ti len lille baggang/entré.

Installationen foregår ved, at vi river den gamle køkkentrappe ned og i stedet indsætter en skakt med elevator. Skal elevatoren også betjene en tagetage, tilpasser vi samtidig tagkonstruktionen. Desuden brandsikrer vi opgangen og alle entredøre til hoved- og køkkentrappen, fx ved at installere et sprinkleranlæg.

Elevatoren vil typisk have automatiske skydedøre og en kabine på godt en kvadratmeter (1150 x 1000 mm) med plads til 4-5 personer, barnevogne og/eller cykler. Døråbningen er på op til 900 mm, så en kørestol også nemt kan komme igennem.

Hvad koster en elevator i bagtrappen?

Prisen vil naturligvis variere, da der er mange forhold, der spiller ind, men den lander som regel omkring1,8 mio. kr. for én elevator. Ved opsætning af flere elevatorer bliver prisen nogle hundrede tusinde kroner lavere for de efterfølgende.

Overvejer I at få installeret en elevator i køkkentrappen, kommer vi gerne forbi til en uforpligtende besigtigelse og drøftelse af jeres muligheder. Ring 44 94 22 22 eller skriv til infobotved.dk.

Elevator i hovedtrappen

For at der kan etableres elevator i hovedtrapperummet skal opgangen være mindst 2,80 meter bred. Hvis den såkaldte ”durchsicht” i midten af trappen ikke er bred nok, gør vi den eksisterende trappe smallere, så der bliver plads til elevatorskakten. Desuden udjævner vi indgangspartiet, hvor det er muligt, så der skabes niveaufri adgang fra gadeplan til samtlige lejligheder. Alle indgreb udføres nænsomt med respekt for den eksisterende arkitektur.

Elevatorskakten er som regel hvidlakeret med glasfelter på alle sider, men fås i forskellige designs. Kabinen kan rumme 3-4 personer og der er nem adgang for fx barnevogne, cykler og kørestole.

Der kræves ikke brandsikring af ejendommen.

Hvad koster en elevator i hovedtrappen?

Da det ikke er nødvendigt at foretage diverse brandsikringer, som ved opsætning i køkkentrappen, kommer prisen normalt ned på 1,5 – 1,8 mio. kr. Vi giver gerne et fast, uforpligtende tilbud. 

Overvejer I at få installeret en elevator i hovedtrappen, kommer vi gerne forbi til en uforpligtende besigtigelse og drøftelse af jeres muligheder. Ring 44 94 22 22 eller skriv til info@botved.dk.

Udvendig elevator

Hvis der ikke er plads til en elevator i køkken- eller hovedopgangen, kan vi koble et elevatortårn på ejendommens facade. Skaktens udseende tilpasses den enkelte bygning i samarbejde med vores arkitekt.

Der er flere mulige placeringer for elevatortårnet, fx i baggården på ydersiden af den eksisterende trappeskakt. Ved denne løsning fjerner vi bagtrappen og bygger etagedæk i trapperummets fulde bredde, så lejligheden får et helt nyt rum, der vil være ideelt som entré. De ekstra kvadratmeter giver samtidig lejligheden et yderligere værdiløft.

Elevatortårnet kan også kobles på hovedtrappen og benytte dennes mellemreposer, idet trappeopgangens vinduer ændres til elevatordøre. Det betyder dog, at du vil have 8 trin op eller ned til lejlighederne. Ved landing på hovedtrappens mellemreposer kræves der ikke brandsikring af ejendommen.

Som alternativ kan adgang desuden ske via gangbro, altan eller svalegang.

Elevatorens størrelse vil minimum være 110 x 140 cm, så den lever op til kravene om tilgængelighed for kørestolsbrugere (læs mere om tilgængelighed i etagebyggeri med elevator type 2).

Hvad koster en udvendig elevator?

Som udgangspunkt koster det mellem 1,1 til 1,6 mio. kr. at få etableret et elevatortårn udvendigt på ejendommen.

Overvejer I at få installeret en udvendig elevator, kommer vi gerne forbi til en uforpligtende besigtigelse og drøftelse af jeres muligheder. Ring 44 94 22 22 eller skriv til info@botved.dk.

Elevatorer til ældre etageejendomme

Vuelift

Luksus og komfort i dag
– mobilitet når du får brug for det

Cibes C1 Pure

Med Cibes nye kabinelift får du endnu nemmere ved at skræddersy effektiv tilgængelighed til den enkelte bygnings arkitektur og formål: privat, erhverv eller offentlig.

Botved H250 Lifestyle

Rent fysisk optager H250 Lifestyle ikke mere plads end en lænestol, og løsningen kan med sit elegante og kompakte design placeres næsten hvor som helst i boligen

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.