Servicemontør der kan arbejde på egen hånd

Har du erfaring med at servicere elevatorer, og fra tid til anden også trappe-, lofts- og stolelifte, så kan Botved tilbyde dig et selvstændigt job med stor kontaktflade og frie tøjler – og nogle af markedets bedst sælgende produkter til gangbesværede. Du får en god bil at køre i, en attraktiv lønpakke, og en virksomhed fuld af mennesker, der kan lide at tage fat og hjælpe hinanden.

Hos Botved kommer du til at gøre en stor forskel for ældre og handicappede, der er afhængige af vores hjælpemidler i deres dagligdag. Du vil møde kunder, som i høj grad værdsætter dit arbejde.

Jobbet

Du får egen varebil og kører ud på serviceopgaver hjemmefra. Opgaverne med at servicere lifte og elevatorer foregår både i private hjem samt hos diverse institutioner og virksomheder. Arbejdet tilrettelægges som regel i god tid, så du selv kan påvirke planlægningen.

Kort fortalt om jobbet:

  • Service og reparation af elevatorer, kabine-, platformslifte.
  • Der arbejdes primært på egen hånd, men ved større eller komplicerede opgaver samarbejder du med en kollega.
  • Du kan for det meste køre ud og hjem samme dag, men overnatning ude kan forekomme.
  • Du får en tæt dialog med din serviceleder.
  • Du får en introduktion til vores produkter af en erfaren kollega før du skal køre på egen hånd
  • Kontakt til vores leverandører i udlandet i forbindelse med tekniske udfordringer. Denne kommunikation foregår på engelsk.

Personen

For at få den bedste hverdag er det vigtigt, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du har fagligt en teknisk baggrund.
  • Du elsker et afvekslende job, hvor dagene og opgaverne er forskellige.
  • Du bor på Sjælland og gerne syd for København
  • Elevatorbevis A og B kræves.

Du får arbejdstider indenfor normal arbejdstid, og med mulighed for fleksibilitet. Der er ikke en vagtordning. Arbejdsvilkår følger overenskomst men med forbedrede forhold både arbejdsmæssigt og lønmæssigt. Som del af et landsdækkende service- og montageteam får du gode kolleger, der bakker dig op. Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi gerne hjælper hinanden.

Du tilbydes en attraktiv løn med pension, Jobbet er på 37 timer/uge. Udover bil får du stillet mobiltelefon til rådighed til arbejdsbrug. Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Servicechef Jesper Sørensen på tlf. 25 18 77 80. Han kan også kontaktes på js@botved.dk

Ansættelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kollega. Bemærk at ansættelse kræver forevisning af ren straffeattest.

(Send et par ord om dig selv og din baggrund via nedenstående formular.)