Gå til hovedindhold
GUIDE

Godslifte

med eller uden persontransport

To hovedtyper af godslifte

En almindelig godslift/varelift er udelukkende beregnet til varetransport. Det er en enkel og solid konstruktion, som er designet til at transportere store og små varer op og ned i bygningen dagen lang. Størrelsen varierer lige fra de kompakte køkkenlifte (dumbwaiters) til de kraftige og rummelige modeller, som kan løfte stort gods på flere tons op til en højde på 12 meter.

Skal der transporteres personer sammen med varerne, stilles der højere krav til godsliftens konstruktion og sikkerhed. Ud over at være bygget til at modstå de belastninger og stød, som varetransporten udsætter dem for, skal de bl.a. også være udstyret med bedre afskærmning og styring. Alle varelifte med ledsager fremstilles på basis af det nuværende maskindirektiv 2006/42 / EF i kombination med et testtypecertifikat og den harmoniserede standard EN 81-31.

Thumbnail
Thumbnail

Køkkenelevator/dumbwaiter (50>100 kg)

Med en køkkenelevator eller lille varelift kan du klare næsten alle behov for intern transport af mindre køkken- og kontorvarer.

Køkkenelevatorer – også kaldet dumbwaiters - benyttes mange steder i fx restauranter, børnehaver, virksomheder og private boliger. Hos Botved kan du få designet din varelift efter behov med præcis den størrelse og udformning, der passer til dine opgaver. Vi leverer fx køkkenelevatorer med dobbelt kabine til henholdsvis rent og snavset service.

De handy varelifte er nemme at installere og kræver ikke meget plads.

Læs mere om vores små varelifte og se udvalget her.

Ubemandede godslifte (300>2000 kg)

Alt efter dine logistiske behov kan vi skræddersy din godslift med en kapacitet på lige fra 300 til 2.000 kg og en variabel størrelse på op til 2000 x 2000 x 2000 mm. De mindre godslifte benyttes som regel til flytning af lettere varer mellem 2- eller flere etager på mindre produktionsenheder eller i butikker og kontorbygninger. Vi tilpasser størrelse og udformning efter behov og installationen er nem at gennemføre i langt de fleste eksisterende bygninger.

Botveds ubemandede godslifte leveres enten med en hjælpekonstruktion til montering i en bærende skaft eller med en selvbærende konstruktion til installering gennem en åbning i loftet.

Hjælpekonstruktionen muliggør en hurtig og fleksibel installation i eksisterende aksler og er klar til brandklassificerede landingsdøre iht. DIN 18090 eller EN 81-58. Disse godslifte har dog en max kapacitet på 1.000 kg.

Den selvbærende konstruktion har en 4-sidet stålbeklædning og leveres som en komplet pakke.

Thumbnail
Thumbnail

Bemandede godslifte (300>2000 kg)

Mange steder er det en stor fordel, at en person kan køre sammen med varerne i liften. Det behov tilgodeser vi med et bredt udvalg af sikre og stabile godslifte, der er godkendt til dette formål.

De største forskelle mellem kravene til en ubemandet og en bemandet godslift vedrører sikkerheden. Vores godslifte med persontransport er derfor udstyret med mere avancerede styringsmekanismer (bl.a. PLC og nødopkaldssystem), som her også kan betjenes inde fra kabinen. Samtidig er hastigheden generelt lidt lavere (op til 0,15 m/s), mens den nominelle effekt er højere (op til 5,5 kW).

Analyser behovet og vælg den rette løsning

Udbuddet af vare- og godslifte er stort og varieret, så du har mulighed for at få en løsning, der er nøje afstemt efter dine behov. Det er derfor en god idé at kikke kritisk på transportbehovet og gennemføre en analyse, der tager højde for bl.a.:

  • Typen af varer/gods
  • Antal kilo ad gangen
  • Emnernes størrelse
  • Max løftehøjde og antal stop undervejs
  • Evt. anvendelse af truck og palleløfter m.v.
  • Kun varer eller også personer

Alternativer til godslifte

Platformslifte (især sakselifte og løfteborde) kan i visse tilfælde udgøre et fornuftigt økonomisk alternativ til godslifte. Fordelen er, at de er gemt væk i en grube og ikke kræver bærende vægge, men kan nøjes med en sikkerhedsskakt. Til gengæld kræver de en dybere grube og er ikke helt så stabile, når løftehøjden og/eller platformsstørrelsen når et vist niveau.

Se vores løsninger inden for platformslifte her.

Thumbnail

Kontakt vores eksperter for yderligere information

Brian Schultz
Ekspert i platformslifte samt elevatorer. Brian kører i Jylland og på Fyn.
Tlf:
44 50 37 79
Mads Peter Poulsen
Ekspert i platformslifte samt elevatorer.
Som synlig leder og Botveds knudepunkt for strategi, drift og salg er Mads med over det hele – også i marken.
Tlf:
40 30 37 37
Mette Poulsen
Salgs supporter når du skal købe en lift. Mette holder, hvad vores sælgere lover.
Tlf:
44 50 37 47
Nicolai Hwiid Poulsen
Ekspert i platformslifte samt elevatorer. Nicolai kører på Sjælland.
Tlf:
44 50 37 41

Få nyheder, guides og tilbud fra Botved.dk

Interesser

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.